lørdag den 8. marts 2008

Vil du være med til at skabe et bofælleskab anno 2008 i København City?

Vil du/I være med til at skabe en ny boligform? Med en vision om skabe et bofællesskab med afsæt i individuelle lejligheder, men med fælles faciliteter og eventuelle services. En boligform, der danner grundlag for at dyrke det dyrbarste, vi har … livet …

_________________________________

Mit eget udgangspunkt

Jeg trives bedst blandt andre mennesker. Men har samtidigt brug for tid og rum til min familie og til min søn - til eftertanke, til inspiration og det bedst mulige grundlag for at få mit potentiale i spil. Tidligere tiders kollektivistiske tankegang tænder mig ikke i den oprindelige form. Jeg ønsker rammer med vægten styret af lyst – ikke af pligt. Jeg ønsker omgivelser, der komplimenterer mig – både socialt og fysisk.

Det eneste krav: For at kunne bo i fællesskabet skal man være idealist eller rationel. Ellers hvis man er par, skal den ene part, som et minimum, være idealist. Det kan du let teste via dette link: http://kts2.personalityzone.com/user/register.aspx

Årsagen hertil, er mit ønske om harmoni i fællesskabet. Det uddyber jeg naturligvis gerne :)

Jeg forestiller mig et universelt værdisæt som blandt andet indeholder lysten til:

At lære
At leve
At elske
At gøre en forskel

_________________________________

De fysiske rammer

Jeg forestiller mig 8 - 10 selvstændige lejligheder i størrelsen fra 80 – 150 m2., dertil kunne der være følgende fælles lokaler:

Fælles leverum / evt. med madlavningsfaciliteter
Legerum / Værksted
Det Kreative rum
Stillerum / zen rum
Vaskerum
Gårdhave og/eller tagterrasse

Fælles Service

De fælles fysiske rammer har en vigtig social funktion. Men derudover kunne man forestille sig, at man udnyttede synergierne på en lang række områder. Udover at man internt kunne hjælpe og komplimentere hinanden, så kunne fællesskabet udnyttes til opbygges en række services, som kunne være en hjælp i hverdagen. Det kunne være inden for praktiske områder som rengøring, tøjvask, Strygning, madlavning. Man kunne også forestille sig at "ejerforeningen" investerede i et fælles hus i Toscana, sommerhus på Samsøe, eller på anden måde udviklede rammerne i takt med at forholdende modnedes.

Det, der nu er kendsgerning, var engang ren fantasi :)

_________________________________

Idé til konkret handling …

Jeg forestiller mig at vi køber en blok, nogle etager, en forfalden fabrikationshal eller …? Et sted i det indre København – gerne Vesterbro - der i mine øjne, er en livsnerve. Men det er ikke et must. Tæt på et trafikalt knudepunkt, så det er let tilgængeligt.

Rent teknisk kan andelsbolig - modellen benyttes, men det er rent teknik. Personligt tror jeg mest på at lade almindelige markedsvilkår underbygge modellen.

Denne idé er også typen, som tager form i takt med tiden. Jeg har ingen bagkant, men jeg jo hurtig og jo flere, der samles om initiativet - jo hurtigere går det. Og pludselig - så står vi der.

Håber at finde ligesindede eller at få input til initiativet … Alle er velkomne ... Glæder mig til at høre fra dig ...

At det bedste … Jesper

Kontakt: jek@kringventures.com
Mobil: +45 2120 7775

Mere om info mig:
http://www.jesperkring.com/
http://blog.jesperkring.com/
http://linkedin.com/in/jesperkring

Ingen kommentarer: